Generalforsamling 2024

 

Bestyrelsens beretning v/formand Karsten Sigvaldason

 

Først vil jeg gerne viderebringe en stolthed over at være i BKV. Når jeg hører fra andre klubber hvor jeg færdes, lyder der som regel en klage over mangel på frivillig arbejdskraft.

Det oplever vi ikke i BKV. Her stiller I op. Når bestyrelsen beder om hjælp til det ene og andet, er der altid god tilslutning og flittige hænder der tager fat.

Tak til jer for det – det er med til at holde kontingentet nede på et plan der kommer os alle til gode.

Vi har fået udrettet en del i det forgangne år.

Siden sidst har vi gennemført et par store projekter der har krævet en del planlægning og koordinering fra bestyrelsens side.

Her tænker jeg på flydebroerne 3, 4, 5 og den helt nye kajakbro.

Her skal lyde en stor tak til jyderne for deres store arbejde.

Også her har medlemmerne givet en ekstra indsats, for at få etableret strømmen til broerne.

Tak for det!

Der har været lagt et stort arbejde i at få vedtægterne ændret, så de er tilpasset 2024.

I skrivende stund er de ikke stemt igennem, men det håber jeg de er, når jeg læser dette op.

Tak til Erik og David for jeres arbejde.

Så er der den almindelige drift, der får klubben til at fungere.

Her taler vi om at folk træder til når lokummet brænder.

Når kloaken er stoppet. Vaskemaskinen er stået af. Strømmen er røget. Lyset er slukket. Ølautomaten er tom. Hjælpen er aldrig langt væk. Nogen kan noget, kommer og fikser det.

Vi har arbejdsdagene hvor medlemmerne går i krig med rengøring ude og inde, vedligeholdelse at klubhuset og udearealerne. Broer renses for alger, møbler vaskes og klargøres til en ny sæson.

Det usynlige...

Bestyrelsen får mange henvendelser fra folk der gerne vil være med i klubben. Vi er en atraktiv klub og folk vil gerne ind.

Men vi må jo pænt afvise de fleste, svare på mail og forklare reglerne.

Der er en stadig dialog med By og havn. Ombygninger skal godkendes. Forslag om fri svømning skal diskuteres og nedkæmpes, for alles sikkerheds skyld.

Der er et arbejde igang med at indhente tilbud på nyt tag til klubhuset. Det gamle er slidt og hullet.

Slusen betjenes af slusevagterne. Det er vi i BKV også en del af.

Tak til alle jer medlemmer der medvirker til en aktiv klub hvor der er rart at komme.

Her er jo også et aktivt socialt liv. Her spilles billiard, holdes stuegang, husorkesteret øver sig, kajakroerne samles over en kop kaffe for at få varmen efter en tur på vandet.

Leif har undervist i navigation og snart kommer Andreas og laver mad igen.

Så tak til alle jer medlemmer og vi kan glæde os til en ny sæson 2024.

Yderligere information