Print this page

                                                                                                                                 Kulturhavn 2017 logo


Bådklubben Valby inviterede børn og voksne til Kulturhavn Festival aktiviteter

lørdag 26. august kl. 12 - 18 og søndag 27. august kl. 12 - 17 2017

 Kulturhavn 2015 209  20150808 122919 20150808 123227



KOM OG SE BKV!
Bådklubben Valby gjorde Sydhavnen festlig under Københavns Kulturhavn Festival 2017.



Hvad skete der i BKV den 26. og 27. august?

SE PROGRAMMET FOR BEGGE DAGE I BKV (tryk).

Maritime aktiviteter løb af stablen til musik og hygge, både udendørs og indendørs, langs klubbens perlerække af røde bådskure, metervis af bådbroer og i vores flydende klubhus. 

Klubben summede af liv. Mange medlemmer og besøgende var på broerne.
Skipperne viste deres både frem - tidligere fiskerskøjter, fredelige racerbåde, klubbens sol- og vinddrevne båd, samt kajakkerne. Lørdag var der også fjernstyrede modelskibe. Du kunne binde knob, se på sikkerhed til søs - og quizze.

Det maritime børneværksted blev rullet ud ved klubhuset med maling på fisk og små skibe med fine sejl. Langs bådskurene fik mange en snak om klublivet, Sydhavnen eller vejret, og lidt vådt eller tørt til halsen.

Det var muligt at købe mad og drikke i Food Trucks/madboder fra Kødbyen som blev nydt på klubhusets terrasse.

Hvorfor deltager BKV i Kulturhavn?
Vi vil gerne styrke vores gode klubliv, men også møde andre med interesse for sejlads og vores dejlige havneplet på Sluseholmen. Vi vil gerne give en bedre forståelse af vores klub - som er et offentligt sted, hvor broerne altid er åbne for alle, men med et klubhus som i det daglige kun er for medlemmer - og måske ruske op i et par myter. Vores formål er imidlertid ikke at hverve nye medlemmer, da vi desværre ikke har ledige bådpladser.



Er der noget særligt ved BKV?
Bådklubben Valby repræsenterer koblingen mellem det 'gamle' og det 'nye' København.

Klubbens broer og røde træskure strækker sig langs havnen, flankeret af den ultramoderne kanalby Sluseholmen. På den ene side ligger det futuristiske boligtårn Metropolis og på den anden side den gamle sluse fra 1903. I midten ligger BKVs flydende klubhus. Vejene i nybyggeriet efter hollandsk mønster, eller rettere sagt kanalerne, har navne efter amerikanske jazzmusikere som engang tabte deres hjerte til København, og danske sanglegender. 

Her finder man fortid og nutid, det oprindelige sydhavnsmiljø og det moderne københavneri - og ikke mindst er BKV en unik plet for alle der er glade for vandet og havnen.

Se facts om BådKlubben Valby her.


Medlemmerne blev opfordret til at tage fotos og evt. filmklip under festlighederne og maile dem til festivalens BKV-initiativgruppe på mailadresse: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.  eller uploade dem på BKVs Kulturhavn Festival 2017 Facebookside eller på Instagram #Bådklubbenvalby eller #Kulturhavn2017.
En del billeder er desuden lagt ind på bådklubbens åbningsside.


Kontaktoplysninger til initiativgruppen for BKVs deltagelse i Kulturhavn Festival 2017


Ulla-Britt Lissau - tlf 28923255
Michael Møller - tlf 20837050
Martin Andersen - tlf 31523707
Lone Hylander - tlf 28147735
Kim Jensen - tlf 30742041
Ellen Krabbe - tlf 21602671
Annemarie Holm - tlf 26332960


Se mere om BKVs Kulturhavn Festival 2017 på Facebook her.